Foredrag
Teamets kraft
Et motiverende foredrag for medarbejdere og ledere om teamets kraft – som eneste vej til store resultater, social tryghed og arbejdsglæde.
Som F16-jagerpiloter er man intet uden sine kolleger! Alle operationer i luften foregår 2 og 2 eller i større formationer, nogle gange kun med én meter mellem vingerne, så man altid er parat til at hjælpe og støtte hinanden. F16-piloter træner sammen, løser farefulde missioner sammen – og kender man ikke sine kolleger rigtig godt, kan det på et splitsekund få fatale konsekvenser.
Denne fasttømrede forståelse for teamets altafgørende betydning har fulgt F16-pilot, Søren Sørensen, igennem sine mere end 20 år i Flyvevåbnet. Samtidig er det netop værdien af teamets kraft, som Søren sætter fokus på under dette populære og motiverende foredrag for medarbejdere og ledere.
Søren drysser om sig med hæsblæsende anekdoter fra militære operationer som F16-pilot. Men han sætter altid oplevelserne i perspektiv, så de bidrager med vigtig inspiration til, hvad man på arbejdspladsen selv kan gøre for at aktivere ”teamets kraft” – og bane vejen for store resultater, øget social tryghed, mere mening og arbejdsglæde.
Hør bl.a., hvorfor aktiveringen af teamets kraft kræver:
- Klare fælles mål.
- Muligheden for at gå i ”missionsbobler”, hvor alle unødvendige forstyrrelser aktivt holdes ude.
- En sund vekselvirkning mellem at være i ”træningsmode” og ”missionsmode”, og redskaberne til at håndtere det, når man ryger i ”overlevelsesmode”.
- En kultur, hvor der er tid til at ”kigge op” – for virkeligheden er der, når vi kigger op fra computeren og ser vores kolleger i øjnene.
- Åbenhed, ærlighed og social tryghed – og en kultur, hvor det er en styrke at spørge om hjælp og lære fra sig.
Søren Sørensens mål med sine motiverende foredrag er altid, at deltagerne går derfra med inspirerende ”øjenåbnere”, en tro på sig selv, hinanden og teamets kraft. Arbejder man med ”teamets kraft” kan man sammen klare de største missioner og samtidig være i trivsel – også selvom oddsene nogle gange er hårde.
Er I klar til et motiverende foredrag? Så gør som Novo Nordisk, Bestseller, Rigspolitiet, Arbejdernes Landsbank, Finans Forbundet, Danmarks Tekniske Universitet, Kroman Reumert, Nykredit og mange af de andre, som har booket Søren Sørensen som foredragsholder for deres medarbejdere og ledere.
Forespørg uforpligtende på foredraget
Udfyld formularen og bliv ringet op til en uforpligtende snak om kurset. Du kan også kontakte Søren Sørensen direkte på (+45) 53 54 31 00 eller via motivationsforedrag@gmail.com.