Kursusudtalelse:
MM Composite: Søren Sørensen hjalp os med at sætte handling bag strategien – og rydde op i forstyrrelserne!
Hos den danske produktionsvirksomhed, MM Composite A/S, har en større ledergruppe gennemført et kursusforløb med forhenværende F16-jagerpilot og foredragsholder, Søren Sørensen. Resultatet er allerede mærkbart, og ned igennem organisationen arbejder man nu med effektive ”missionsbobler”, som gør det muligt at nå i mål med det vigtigste – med fokus, trivsel og tryghed som afgørende ingredienser.
”I MM Composite står vi midt i implementeringen af en ny strategi. Blandt andet derfor var vi på udkig efter et kursusforløb til vores ledergruppe, som kan hjælpe os med at holde os på sporet, så pseudoarbejde, diverse forstyrrelser og ’det plejer vi at gøre’-mentalitet ikke får lov til at spænde ben for de mål, vi sammen skal opnå.”
Sådan lyder det fra Kent B. Madsen, founder hos MM Composite, der er førende udvikler og producent af kompositkomponenter til cleantech-industrien. Og hos MM Composite fortryder man ikke et sekund, at valget netop faldt på et kursusforløb med forhenværende F16-jagerpilot og foredragsholder, Søren Sørensen, under overskriften ”Effekt gennem fokus – trivsel gennem tryghed”.
Lederteamet på 16 mand hos MM Composite hæfter sig blandt andet ved, hvordan Søren Sørensen med kurset formår at gøre det komplekse jordnært og ikke mindst, hvor meget der for en virksomhed som deres er at lære fra jagerpiloternes verden, hvor 100 procent fokus, nøjagtig planlægning og ubetinget kollegial tillid er altafgørende. Samtidig har man hos MM Composite været begejstret for Sørens undervisningsstil:
”Søren Sørensen er på én og samme tid forfriskende underspillet og meget inspirerende. Man mærker tydeligt, at han helt oprigtigt brænder for emnet og for at klæde os godt på – og hans viden, brug af teori samt anekdoter som F16-jagerpilot går rent ind,” siger Kent B. Madsen fra MM Composite, som første gang stødte på Søren Sørensen til et af Sørens forskellige foredrag.
5 indholdsblokke – med en klar rød tråd
Kursusforløbet med Søren Sørensen blev hos MM Composite afholdt over 3 måneder, fordelt på 5 indholdsblokke. I første indholdsblok blev scenen sat og med viden, inspiration og fascination fra sine mange år fra Flyvevåbnet introducerede Søren Sørensen deltagerne for ”missionsboblen” – et vigtigt mindset og ’arbejdsredskab’ til at skabe tydelig prioritering, retning og fokus i en travl arbejdshverdag.
I de efterfølgende indholdsblokke blev der bygget ovenpå med viden og værktøjer, som bl.a. gør det muligt at bekæmpe pseudoarbejde, træffe klogere beslutninger, planlægge hensigtsmæssigt og forudse forhindringer, at håndtere og undgå konflikter samt at skabe de bedste forudsætninger for social tryghed. Alle indholdsblokke blev ledsaget af praksisnære øvelser, så kursets indhold blev koblet direkte til den virkelighed, man stod i hos MM Composite:
”Kurset har en rigtig god vekselvirkning mellem teori, eksempler og øvelser, som gjorde det nemt for os at omsætte indholdet direkte til vores hverdag og udfordringer. Det er også noget af det, vi så ud af deltagerevalueringerne, som har været i top,” siger Margretha J. Magnusardóttir, som HR, LEGAL og IT-manager hos MM Composite.
Indhold fra kurset lever videre
Her på den anden side af kursusforløbet er man hos MM Composite ikke i tvivl om effekten, for indholdet lever videre i kulturen – og har skabt et fælles sprog og et fokus på dét vigtigste:
”I dag er det en integreret del af vores sprogbrug, at vi sammen og hver for sig kan gå i ’missionsbobler’, når der er brug for det. Det indebærer blandt andet, at der er opstået en accept af, at det er okay at sige fra over for nogle opgaver, at man ikke kan og skal være inde over det hele – og at alt ikke kan være lige vigtigt,” siger Margretha J. Magnusardóttir.
Herudover fremhæver man hos MM Composite, hvordan kurset har gjort dem bedre til at udfordre vante arbejdsgange samt ligegyldigt pseudoarbejde, og hvordan der er er opstået en større forståelse for, hvordan man spiller hinanden gode i teamet og sætter fælles sigte mod målet.
”Vi kunne i virkeligheden nævne mange flere gevinster fra kurser, og herfra skal lyde vores største anbefaling af Søren Sørensen og kurset,” slutter Kent B. Madsen.
Vil du høre mere om kurset?
Er du nysgerrig? Og vil du gerne høre mere om kurset og udbyttet af det i din virksomhed, hvad enten det skal skræddersyes til leder- eller medarbejdergrupper? Så er du altid velkommen til at ringe direkte til Søren Sørensen på (+45) 5354 3100 eller til at bruge kontaktformularen her på siden.
Forespørg uforpligtende på kurset
Udfyld formularen og bliv ringet op til en uforpligtende snak om kurset. Du kan også kontakte Søren Sørensen direkte på (+45) 53 54 31 00 eller via motivationsforedrag@gmail.com.