Jeg tror på, at relationen er vigtigere end missionen
…og jeg tror på teamets kraft ✨
Som F16-jagerpilot har jeg været udsendt flere gange, både på fredsbevarende missioner men også på missioner i fjendtligt luftrum. Fælles for dem alle er, at de var fyldt med risiko, krævede 100 procent fokus – og kostbar tid væk fra familie og venner.
Missionerne har for mig altid føltes meningsfyldte og vigtige.
Men alligevel var det ikke nødvendigvis betydningen af missionerne, som gav mig motivationen til at kæmpe ekstra hårdt, når opgaverne blev særligt udfordrende.
Langt vigtigere var relationen til mine kolleger. Dem, jeg fløj med, side om side – og dem, jeg ville være der for i tykt og tyndt.
Den erkendelse jeg har fået fra mine mange år i Flyvevåbnet er samtidig én af grundene til, at jeg i dag er vild med at tale om ”teamets kraft” og beskæftiger mig meget med opbygningen af stærke teams til mine foredrag.
For jeg ved, at vi som medarbejdere og ledere vil gå langt for virksomhedens mission – men endnu længere for hinanden!