Antallet af offentlige stressklinikker stiger kraftigt, alt imens stressproblemerne ifølge ny undersøgelse ignoreres på arbejdspladsen. Udviklingen demonstrerer med al tydelighed, hvorfor der er brug for mere gennemgribende stressforebyggelse på arbejdspladsen.
Ventelisterne til de kommunale stressklinikker, der skal hjælpe danskere med stress tilbage i arbejde, er så lange, at eksempelvis københavnerne sidste år måtte vente helt op mod et halvt år på et stressforløb. Alligevel mener kun hver tiende arbejdsplads, at de har et reelt stressproblem. Det er konklusionen i en ny undersøgelse foretaget af Ugebladet A4 blandt små og mellemstore danske virksomheder.
For mig at se taler udviklingen sit tydelige sprog. Der er brug for et langt større fokus på det forebyggende arbejde på arbejdspladsen.
Inden for flyvevåbenet har man et ordsprog, som frit oversat fra engelsk går sådan: ’Hvis du synes flysikkerhed er dyrt, så prøv en ulykke’. Hvor logisk tankegangen end lyder – også når man overfører den til stressproblematikken – virker det altså til, at den har trange kår på mange arbejdspladser. Her er der langt mere brandslukning end forebyggelse.
Stressklinikker er gode tiltag, men målt på arbejdsglæde og virksomhedens bundlinje er det givet særdeles godt ud at sætte ind langt tidligere.
Stressforebyggelse er en varm kartoffel
Men hvorfor er det stressforebyggende arbejde mon så svært? Jeg har et bud.
På arbejdspladsen ser man ofte to polariserede lejre, der besværliggør det stressforebyggende arbejde. På den ene side står medarbejderne, som mener, at den største stressfaktor kommer fra den belastning, ledelsen udsætter dem for med opgavepres og korte deadlines. På den anden side står til gengæld en ledelse, der måske mener, at medarbejderne i højere grad bør tilpasse sig eller sige fra, når presset bliver for stort.
Problemet opstår, når denne polarisering skaber en situation, hvor medarbejder og ledelse taler to forskellige sprog, og derfor slet ikke hører modparten. Når medarbejderne brokker sig i krogene, og ledelsen slet ikke er klar over det.
Jagerpiloter stressforebygger med dialog og tillid
Som jagerpiloter kan man godt kalde det en fordel, at jobbet så tydeligt er præget af højrisiko og et massivt psykisk pres, at det samtidig er åbenlyst for den enkelte medarbejder og ledelsen, hvorfor stressforebyggelse skal tages dybt seriøst. Det kendetegner jagerpiloterne kultur, at man her holder den skadelige stress i ave med ubetinget åbenhed, kollegial tillid, klarhed om arbejdspladsens mission og grundig forberedelse.
Jeg giver dig her fem kendetegn ved arbejdskulturen blandt jagerpiloter. Selvom der omtvisteligt er langt fra cockpittet af et F16-fly til hæve-sænkeborde i personalestuen, mener jeg alligevel, at der er stor inspiration at hente for enhver arbejdsplads, der ønsker sig en stærk arbejdskultur, som tænker og agerer forebyggende, når det kommer til stress.
1. Ultimativ kollegatillid
Som jagerpilot er man 100 procent afhængig af sine kolleger. Jagerpiloter flyver aldrig alene, og jagerfly i luften holder altid sammen to og to eller i større formationer og selv den mindste fejl hos en kollega kan være fatal. Derfor er det også en helt vigtig del af kulturen, at man kolleger nærer 100 procent tillid til hinanden.
2. Meld fra når det er nødvendigt – og accepter, når andre gør det
For en dansk jagerpilot er det socialt acceptabelt at møde ind en morgen og sige: “God morgen. Jeg har ikke sovet ret godt i nat, så jeg kan ikke flyve i dag.” Der er ikke brug for yderligere forklaringer, og piloten får denne dag andre opgaver. Igen kan den grundlæggende pointe overføres, for som medarbejder på enhver arbejdsplads, er vi rundet af personlige oplevelser, der nogle gange forstyrrer, fjerner fokus og gør os ude af stand til at kunne udføre dele af vores arbejde. Det her handler ikke om at køre frihjul men om betydningen af at melde ud, når forstyrrelser påvirker vores nærvær – og om at kunne træde til, når andre har brug for det.
3. Briefing og missionsboblen
Enhver vellykket mission for jagerpiloter kræver klar briefing, der præcist og skridt-for-skridt viser deltagerne, hvordan de succesfuldt når i mål. Som jagerpilot kan man tale om at gå ind i ‘missionsboblen’, som samtidig skal illustrere, hvordan det at nå succesfuldt i mål kræver fokus på kerneopgaven og fravalg af alt det, som potentielt kan forstyrre. Denne afgrænsning af opgaven er tilmed med at skabe struktur og overskuelighed, som fjerner en stor del af det psykiske pres, der følger med missionen. Enhver arbejdsplads har gavn af teams, som er i stand til at gå ind i missionsboblen for at finde fokus og holde forstyrrelserne ude.
4. Forbered (også) det værste
Som en del af jagerpiloternes formelle briefing, indgår der altid punkt, der hedder “What if…”. Hvad gør vi, hvis alt nu ikke går som planlagt? Hvad gør vi, hvis et fly bliver beskudt? Eller hvis to piloter er nødt til at springe ud? Jagerpiloter er altid klædt på til det værste og ved gentagne at italesætte de farlige situationer, gør de sig i stand til at håndtere dem, når de opstår. Pointen er ikke, at man som medarbejder skal forvente, at alt går galt, men at der er stor værdi i at arbejde med forståelsen af, at der kan være uforudsete bump på vejen, man kan blive endnu bedre til at håndtere.
5. Debriefing: Væk med facaden
Jagerpiloternes debriefing handler i høj grad om at smide facaden og om at turde gøre sig sårbar. Når man bringer kommunikationen af egne erfaringer og ikke mindst fejl ind i arbejdspladsen ‘normalzone’, opstår der nemlig et kæmpe potentiale for at kunne gøre det endnu bedre – og samtidig lette de bekymringer, som kan påvirke den enkelte.
