Kursus
Effekt gennem fokus – Trivsel gennem tryghed
Et kursus for ledere og medarbejdere, der vil opnå store resultater – og nå i mål med det vigtigste.
De fleste ledere og medarbejdere er motiverede og ønsker at gøre en forskel – både for arbejdspladsen, kollegerne og sig selv. Alligevel er der en række faktorer, som ofte spænder ben for hverdagspotentialet. Disse faktorer ser foredragsholder og forhenværende F16-jagerpilot, Søren Sørensen, nærmere på i dette kursus, hvor han med afsæt i egne erfaringer fra Flyvevåbnet, beslutningsteori og motivationsforskningen giver deltagerne redskaber og inspiration til en hverdag med øget fokus, trivsel – og endnu bedre resultater.
Når F16-piloter skal på mission, kan selv den mindste fejl være fatal. Derfor går piloterne ind i dét, man kan kalde for ”missionsboblen”, hvor der er fuld fokus på kerneopgaven, hvor alle unødvendige forstyrrelser fjernes, og hvor man er 100 procent afhængig af åbenhed og ærlighed i teamet.
Men det at kunne træde ind og ud af ”missionsboblen” er ikke kun relevant for F16-piloter, som arbejder under ekstremt fysisk og psykisk pres. Det gælder for enhver arbejdsplads og ethvert team, som vil opnå store resultater – og samtidig være i trivsel. På dette populære kursus fortæller Søren Sørensen, hvordan I netop på din arbejdsplads og i dit team kan skabe effektive ”missionsbobler”, som skaber rum for tydelig prioritering, retning og fokus. Samtidig viser han, hvorfor vejen til store resultater og trivsel går gennem et vedvarende arbejde med hhv. ’vilkår’, ’tillid’, ’mening’ og ’accept’.
Kursusdagen omsætter teori til praksis, byder på en række øvelser med direkte afsæt i deltagernes virkelighed og er samtidig krydret med sjove, spændende og hæsblæsende anekdoter fra førersædet af et F16-fly.
Kom med på kursus og hør bl.a. hvordan du og dine kolleger kan:
- Øge effekten af jeres indsats via tydelig prioritering og fokus på det vigtigste.
- Øge den sociale tryghed og derved forbedre trivslen og præstationerne.
- Træffe bedre beslutninger med grundlæggende viden om beslutningsteori.
- Opnå bedre kommunikation og en sund feedback-kultur.
- Blive bedre til at tage ansvar – for jer selv og hinanden.
- Afskaffe pseudoarbejde.
- Få en bedre forståelse af jer selv og hinanden – med viden om, hvordan hjernen arbejder med og mod os.
Kurset er velegnet for ledere og medarbejdere på både offentlige og private arbejdspladser. Det kan eksempelvis benyttes i forbindelse med kickoff til større eller mindre forandringsprocesser, til at sikre konkret handling på strategierne, til at løfte samarbejdet og som konkret hjælp til at skabe øget fokus på kerneopgaven. Afsættet er altid den virkelighed og de udfordringer, som netop fylder hos jer. Udover hel- og halvdage, kan kurset desuden skræddersyes som forløb med en række workshops, som strækker sig over en længere periode.
Giv os et ring eller udfyld formularen, så uddyber vi gerne.
Forespørg uforpligtende på kurset
Udfyld formularen og bliv ringet op til en uforpligtende snak om kurset. Du kan også kontakte Søren Sørensen direkte på (+45) 53 54 31 00 eller via motivationsforedrag@gmail.com.