Kender du en chef, som siger ’min dør er altid åben…’?
Det gør du sikkert, for dem er der mange af, og det lyder jo også ret smart at sige.
Men her skal vi passe på som ledere.
For ofte kan det ende som en slags skjult måde at fralægge sig ansvaret for at kigge op og selv bevæge sig ud i organisationen. For at se medarbejderne i øjnene og mærke, hvad der i virkeligheden sker.
Det naturlige spørgsmål til chefen, du hører sige ”min dør er altid åben” bør efter min mening lyde nogenlunde sådan her:
”Er det kun døren, der er åben, eller er du det også?”
Psykologisk tryghed handler ikke om, at man som leder skal lade medarbejderne komme til sig. Det handler om, at man skal komme til dem, være nysgerrig og se verden fra deres perspektiv – uden at kende svaret på forhånd.
Den åbne dør skal være et symbol på, at man som leder kommer ud, og den må aldrig blive en undskyldning, som når du hører ledere forsvare sig med udsagn såsom ”du kunne da bare være kommet til mig, for min dør er jo altid åben”.
