Psykologisk tryghed er meget mere end et buzzword – og det er ikke bare noget, vi som ledere skal tage op, ”når der lige er tid til det”. Det rygraden i dit team og din organisation.
Jeg har samlet 5 grunde, som viser dig hvorfor.
1. Psykologisk tryghed øger både kreativiteten, innovationskraften og produktiviteten. Det bidrager nemlig til en kultur, hvor medarbejdere og ledere føler sig frie til at dele idéer, undre sig, stille spørgsmål og udforske innovative løsninger uden at skulle frygte for ”at tabe ansigt” eller lave fejl.
2. Psykologisk tryghed skaber trivsel og reducerer både stress og sygefravær. Når medarbejdere og ledere føler sig trygge, bliver de bedre til at prioritere det vigtigste – og til at sige fra, når det er nødvendigt.
3. Psykologisk tryghed forbedrer medarbejderengagementet og følgeskabet. Ledere, der prioriterer psykologisk tryghed, viser interesse for medarbejdernes trivsel og velvære. De sætter sig i medarbejdernes sted og lytter for at forstå. Det giver medarbejdere, som føler sig set, hørt og værdsat.
4. Psykologisk tryghed skaber stærkere teams. I et psykologisk trygt miljø er teammedlemmerne således langt bedre til at støtte, hjælpe og udvikle hinanden på den fælles vej mod målet.
5. Psykologisk tryghed tiltrækker og fastholder de dygtigste medarbejdere. For langt de fleste foretrækker et miljø, hvor de kan udvikle sig og udfolde deres potentiale uden frygt for at fejle.
Derfor er psykologisk tryghed selvfølgelig også et centralt tema, når jeg holder mine foredrag, kurser og oplæg om TEAMETS KRAFT.
Vil du vide mere, så hiv fat i mig.